Lystfiskeri og fiskeklubber

Det har altid været meget populært at fiske herhjemme i Danmark. Vi har mange søer og have, hvor det er oplagt, og der findes også mange put and take-søer, hvor man har mulighed for at fange alverdens spændende fisk. I denne artikel kan du læse om lystfiskeri og om det at være medlem af en fiskeklub. Dem er der nemlig også en hel del af rundt om i landet, og det er tilmed også nemt at melde sig ind.

Hvad er lystfiskeri?

Lystfiskeri kaldes sommetider også for sportsfiskeri. Det er en ikke-erhvervsmæssig måde at fiske på, og det er, som navnet antyder, noget, man udelukkende gør af lyst. Det sker som regel med en stang, hjul og line. Formålet er naturligvis at fange fisk. Dette kan man gøre alverdens steder i Danmark, men man skal udelukkende fiske de steder, hvor det er lovligt. I særlige tilfælde kan man vælge at genudsætte en fisk, straks efter at man har fanget den, og der kan være forskellige årsager til, at det er dette valg, der tages. Forinden dette kan nogle vælge at beundre, fotografere eller veje fisken.

Man må vide, at man har brug for et fisketegn for at kunne lystfiske i de offentlige vande. Dette er naturligvis en måde at få tilladelse til at fiske på. Uden et tegn kan man forvente, at man kan få en bøde. Der er også nogle lokale vande, der har konkrete regler, som kan medføre, at man derudover skal have et lokalt fiskekort for at få tilladelse til at fiske.

Når man lystfisker, så skal man også være opmærksom på, at man skal overholde de mindstemål og fredningsbestemmelser, der er gældende. Dette skal ske for at give den enkelte art de bedste muligheder for reproduktion. Lever man op til de regler, kan man fiske i ro og mag, og skulle man komme til at overtræde dem, så kan man også her forvente en bøde.

I Danmark er der tusindvis af danskere, der kan lide at fiske, og det er tilmed også en hobby, der er forholdsvis billig. Det kræver nemlig ikke så meget udstyr, og en fiskestang er ikke nogen dyr investering. Man kan dog få forskellige slags, og alt efter hvor avanceret en stang man vælger, skal man naturligvis have nogle kroner op ad lommen. At lystfiske kræver heller ikke nødvendigvis noget bestemt tøj. Man kan sagtens have helt almindeligt tøj på, men man skal selvfølgelig sørge for at kunne holde varmen, når det er koldt.

Bor man ikke i nærheden af en sø eller et hav, hvor det er oplagt at fiske, så er det naturligvis nemmest at have en bil, så man kan køre frem og tilbage. Man skal også anskaffe sig diverse tilbehør der gør, at man har mulighed for at opbevare fiskene på bedst mulig vis. Både mens man fisker, men også når man igen skal retur til sin bopæl.

At fiske kan være en super behagelig hobby, der samtidig kan give mad på bordet. Der kan også gå helt sport i den, og så kan man se, hvor mange fisk man kan fange på en dag. Man kan også vælge at gå efter at fange så stor en fisk som overhovedet muligt. Man kan både vælge at fiske alene og sammen med andre, men man kan også vælge at melde sig ind i en klub, hvor der er endnu flere muligheder.

Mange gode tilbud i en fiskeklub

Der findes fiskeklubber i både Jylland og på Fyn, samt på Sjælland, men også på flere af de mindre øer i Danmark. Det er nemt at melde sig ind, og både børn, unge og voksne mennesker kan få sig et medlemsskab. Formålet med at blive medlem af en klub er naturligvis, at man kan komme i gang med at fiske med andre. Men der er også mange andre gode tilbud i en sådan klub, og man kan samtidig også forvente et hav af arrangementer.

I en klub vil man som regel opleve, at der er faste træningstider. Det er en fornøjelse at deltage i disse, og har man aldrig prøvet at fiske før, så kan man få rigtig meget ud af det. Man kan fiske sammen med nogle der er på det helt samme niveau som en selv, men man kan også fra tid til anden vælge at fiske sammen med nogle der har mere erfaring. Så kan man lære en masse tips og tricks, og så vil man selv blive bedre endnu hurtigere.

Det gode ved fiskeklubber er det fine sammenhold, og det er fedt at være sammen med andre mennesker, der også er vilde med at fiske. Det giver nemlig en helt særlig stemning. Af og til vil der være ture til andre byer og farvande, hvor der er nye fiskemuligheder, og man vil også opleve, at der sommetider arrangeres ture med overnatning. Det kan give store oplevelser, og så kan man måske endda stege fangsterne over et mål.

Har man altid været vild med at fiske, men har udelukkende gjort det alene eller sammen med en enkelt ven eller to, så kan et medlemsskab i en fiskeklub være en rigtig god idé. Det koster ikke ret mange penge at blive medlem, og så får man en lang række fordele, som man ellers ikke ville have adgang til. Jo før man melder sig ind, jo tidligere kan man få del i glæderne, og det kan man ikke andet end at blive glad for.